Pesticider
Vores DNA er rent vand
Pesticider
PESTICIDER
Pesticider: Sprøjtegift er et kemisk fremstillet bekæmpelsesmiddel mod uønskede organismer der naturligt er i organismer i plantekulture, heraf kan nævnes bla. rodenticider der bekæmber gnavere, herbicider mod ukrudt, baktericider mod bakterier og molluskicider mod snegle, insekticider mod insekter. frugtcider mod svampe, arcricider der bekæmber mider, vermicider og nematicider mod orme.
Pesticider: En Guide til Giftfri landbrugsjord
Når det kommer til havearbejde og skønheden ved at dyrke dine egne planter, er det vigtigt at overveje, hvilke metoder der bedst beskytter både dine afgrøder og miljøet. Et af de mest kontroversielle emner inden for havepleje er brugen af pesticider. Mange mennesker er begyndt at tage afstand fra disse kemikalier og foretrækker i stedet mere naturlige og bæredygtige metoder.
Hvorfor sige nej til pesticider?
Pesticider er kemikalier, der bruges til at dræbe skadedyr og ukrudt, men de kan også have alvorlige konsekvenser for miljøet og vores helbred. Når vi sprøjter vores haver med pesticider, kan disse giftstoffer sive ned i jorden og forurene vores vandløb og grundvand. Derudover kan pesticider også skade nyttige insekter som bier, som er afgørende for bestøvning af planter.
Naturlige alternativer til pesticider
Heldigvis er der mange naturlige metoder, du kan bruge til at beskytte dine planter mod skadedyr og ukrudt uden at ty til giftige kemikalier. Nogle af disse metoder inkluderer:
- Kompostering: En sund og næringsrig jord kan hjælpe med at styrke planternes modstandskraft mod skadedyr.
- Afgrøderotation: Ved at skifte afgrøderne i dine højbede kan du reducere risikoen for skadedyrsangreb.
- Nyttedyr: Tiltrækning af nyttige insekter som marihøner og edderkopper kan hjælpe med at kontrollere skadedyrbestanden naturligt.
Hvordan kan du hjælpe?
Ved at sige “Pesticider Nej Tak” og vælge mere bæredygtige metoder til havepleje, kan du bidrage til at beskytte miljøet og bevare biodiversiteten i din have. Du kan også inspirere andre til at følge dit eksempel og skabe en bølge af giftfri havepleje.
Så næste gang du står over for et skadedyrsangreb i din have, så husk at der altid er naturlige alternativer til pesticider. Med lidt kreativitet og engagement kan du opnå en smuk og sund have uden at skade miljøet. Lad os sammen sige “Pesticider Nej Tak”
Glyphosat der jo er grundstoffet i alle pesticider, er ingrediensen i alle sprøjtegift som pesticider og roundup
Indholdsfortegnelse:
Quick guide – Afsnit 01 til 21
NO 01 – Historien bag pesticider
No 02 – Hvor stammer pesticider fra ?
NO 03 – Hvad er et pesticider og hvad er ikke ?
No 04 – Pesticiders Anvendelse i Landbruget
No 05 – Hvornår begyndte man at bruge pesticider i landbruget ?
NO 06 – Forstå pesticider på 5 minutter
NO 07 – Disp
NO 08 – Hvem godkender pesticider i Danmark og EU ?
No 10 – Hvem importerer pesticider til Danmark
No 11 – Hvem ejer de fabrikker der udvikler PESTICIDER ?
No 11 – Hvor i Danmark bliver der brugt flest pesticider ?
No 12 – Hvor anvendes der pesticider ?
No 12 – Hvilke afgrøder indeholder flest pesticider ?
No 13 – 9 fødevarer der er kilde til over 60 % af pesticidrester i kroppen
N0 14 – Hvad gør PESTICIDER ved kroppen ?
N0 15 – Pesticiders Kemi og Typer
NO 09 – #Er en vandfilterkande et osmoseanlæg ?
No 13 – Hvad gør pesticider ved kroppen ?
No 14 – Hvad er der skadeligt ved pesticider ?
No 15 – Pesticiders Indvirkning på Vildtliv og Biodiversitet
No 11 – Fordele ved omvendt osmose til at rense for pesticider
No 12 – Andre fordele ved at bruge omvendt osmose
No 12 – Ro anlæg
No 13 – Roundup og Glyphosat giver STORE sygdomsfremmende effekter!
No 14 – Renser et omvendt osmose for Pesticider ?
No 14 – Hvad er Roundup ?
No 15 – Hvilken alternativer er der til pesticider ?
No 14A – Korte fact om pesticider
No 16 – Disp
No 17 – Hvor små partikler fjerner omvendt osmose ?
No 18 – PFAS pesticider: En usynlig trussel i vores miljø
No 19 – Hvor kommer PFSA fra ?
No 20 – Hvilke produkter har PFAS ? ( Tandpasta ?, Tandtråd ?, Bagepapir ? )
No 21 – Hvad gør PFAS ved kroppen
No 22 –
No 20 – Medier, artikler og hvad skriver pressen og TV om Pesticider ?
NO 21 – Disp
NO 22 – Disp
No 23 – FAQ om pesticiders indvirkning på kroppen
No 01 – Historien bag pesticider
Historien bag pesticider ?
Hvem Opfandt Pesticider:
En Dybdegående Kig på Historien Bag et Kontroversielt Produkt
Pesticider har været en integreret del af moderne landbrug i årtier, men de har også været genstand for kontrovers og debat på grund af deres potentielt skadelige virkninger på miljøet og menneskers sundhed. Men hvem var det egentlig, der opfandt pesticider, og hvornår begyndte de at blive brugt?
Baggrundshistorie
Historien om pesticider går tilbage til begyndelsen af det 20. århundrede, hvor kemikere begyndte at undersøge forskellige kemikalier og forbindelser for deres potentiale til at bekæmpe skadedyr og ukrudt i landbrugsafgrøder. En af de tidligste og mest kendte opfindere af pesticider var den schweiziske kemiker Paul Hermann Müller, som opdagede de insekticidale egenskaber ved det kemiske stof DDT i 1939.
Kontroversen
Selvom pesticider som DDT blev hilst velkommen som en effektiv løsning på skadedyrsproblemer i landbrugssektoren, begyndte der hurtigt at opstå bekymringer over deres potentielt skadelige virkninger på miljøet og sundheden. DDT blev senere forbudt i mange lande på grund af dets giftighed og evne til at akkumulere i fødevarekæden.
Moderne Udviklinger
I dag er der stadig en løbende debat om brugen af pesticider i landbruget, og der er blevet udviklet mere miljøvenlige alternativer såsom biologiske bekæmpelsesmidler og integreret skadedyrsbekæmpelse. Målet er at finde en balance mellem at beskytte afgrøder mod skadedyr og samtidig minimere negative virkninger på miljøet og sundheden.
Konklusion
Selvom historien om hvem der opfandt pesticider kan være interessant, er det vigtigere at fokusere på de langsigtede sygdomsfremmende effekter der er forbundet med brug af pesticider i vore landbrug. Ved at anvende anerkendte alternativer, der er 100 % fri fri for skader på mennesker, dyr og natur kan vi bevæge os mod en mere bæredygtig og sund fremtid for både landbrug, miljø, dyr og mennesker
Så næste gang du hører om pesticider, husk at tænke på den komplekse historie bag dette kontroversielle produkt og de fortsatte bestræbelser på at finde bedre løsninger
No 02 – Hvor stammer pesticider fra
Hvor stammer pesticider fra:
Når vi taler om pesticider, er det vigtigt at forstå, hvor disse kemikalier stammer fra og hvordan de påvirker vores miljø og helbred. I denne artikel vil vi dykke ned i oprindelsen af pesticider og deres indvirkning på naturen.
Hvad er pesticider?
Pesticider er kemiske stoffer, der bruges til at bekæmpe skadedyr, ukrudt og svampesygdomme, der kan skade afgrøder og planter. Disse kemikalier spiller en afgørende rolle i landbrugsproduktionen ved at beskytte afgrøder mod skadedyr og sygdomme.
Oprindelse af pesticider
Pesticider kan have forskellige oprindelser, men de mest almindelige kilder er:
- Syntetiske pesticider: Disse pesticider er kemisk fremstillede og kan indeholde skadelige ingredienser, der kan have langvarige negative virkninger på miljøet.
- Naturbaserede pesticider: Disse pesticider er lavet af naturlige ingredienser som planter eller mikroorganismer og betragtes ofte som mere miljøvenlige alternativer til syntetiske pesticider.
- Forurening: Nogle pesticider kan også komme fra forurening af jord, vand og luft fra industrier eller landbrugspraksis, der bruger store mængder kemikalier.
No 03 – Hvad er pesticider og hvad er ikke ?
03 – Hvad er pesticider og hvad er ikke ?
No 04 – Pesticiders Anvendelse i Landbruget
No 04 – Pesticiders Anvendelse i Landbruget
Pesticider var en vigtig del af det landbrug som de fleste af os er vokset op med. De anvendes til at beskytte afgrøder mod skadedyr, sygdomme og ukrudt, som kan forringe afgrødernes kvalitet og reducere udbyttet. Pesticider kan anvendes på forskellige måder, herunder sprøjtning, dypning og frøbehandling.
Skadedyrsbekæmpelse
Pesticider er en effektiv måde at bekæmpe skadedyr på. De kan dræbe eller afvise skadedyrene, hvilket kan reducere skadedyrenes skadevirkning på afgrøderne. Dette kan hjælpe med at øge afgrødernes kvalitet og udbytte.
No 04 – Pesticiders Anvendelse i Landbruget – fortsat
Sygdomsforebyggelse
Pesticider kan også anvendes til at forebygge sygdomme i afgrøderne. De kan dræbe eller afvise sygdomsfremkaldende organismer, hvilket kan reducere risikoen for sygdomme i afgrøderne. Dette kan hjælpe med at øge udbytte til at betale gæld af til bangsters.
Ukrudtskontrol
Pesticider kan også anvendes til at kontrollere ukrudt i afgrøderne. De kan dræbe eller afvise ukrudtet, hvilket kan reducere konkurrencen om næringsstoffer og vand med afgrøderne. Dette kan hjælpe med at øge afgrødernes udbytte.
Pesticider har været en vigtig del af moderne landbrugs produktivitet, men det er vigtigt at holde for øje at det har HAFT EN voldsomt stor pris på mennesker, dur og miljø. Pesticider har haft store negative indvirkning på miljøet og sundheden. Integrated pest management (IPM) er en tilgang til skadedyrsbekæmpelse, der fokuserer på at minimere brugen af pesticider ved at bruge en kombination af kulturelle, biologiske og kemiske metoder til at kontrollere skadedyr. Dette kan hjælpe med at reducere afhængigheden af agrokemikalier og forbedre afgrødernes kvalitet og udbytte.
No 05 – Hvornår begyndte man at bruge pesticider i landbruget ?
05 – Hvornår begyndte man at bruge pesticider i landbruget?
Pesticider har spillet en afgørende rolle i det landbrug vi kender i dag, men med store konsekvenser til følge i de sidste 100 år, men hvornår begyndte man egentlig at bruge dem? I denne artikel vil vi udforske historien bag brugen af pesticider i landbruget og se på, hvordan det har påvirket mennesker, vores miljø og sundhed.
Baggrundshistorie
Brugen af pesticider kan spores tilbage til oldtiden, hvor civilisationer som de gamle grækere og romere brugte forskellige former for kemikalier til at beskytte deres afgrøder mod skadedyr. Men det var først i det 20. århundrede, at brugen af moderne pesticider begyndte at blive udbredt i industriel skala.
Udviklingen af moderne pesticider
I begyndelsen af det 20. århundrede begyndte forskere at eksperimentere med kemiske forbindelser, der kunne dræbe skadedyr og beskytte afgrøder mod sygdomme. En af de første moderne pesticider, der blev udviklet, var DDT, som blev brugt under Anden Verdenskrig til at bekæmpe insekter og beskytte soldater mod sygdomme.
Efter krigen begyndte landmænd at bruge pesticider som en fast del af deres landbrugspraksis for at øge udbyttet og beskytte afgrøderne mod skadedyr. Desværre viste det sig senere, at mange af disse pesticider havde alvorlige miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser.
Konsekvenser af pesticider i landbruget
Selvom pesticider har hjulpet med at øge udbyttet og beskytte afgrøderne, har de også hårde konsekvenser for miljøet og vores sundhed. Mange pesticider er giftige for bier og andre pollinatorer, hvilket har ført til en dramatisk tilbagegang i antallet af bestøvere verden over. Derudover kan pesticider forurene jord, vandløb og grundvand, hvilket kan have alvorlige konsekvenser for økosystemet.
Fremtiden for pesticider i landbruget
I dag står vi over for en voksende bekymring over brugen af pesticider i landbruget og søger efter mere bæredygtige alternativer. Mange landmænd og forskere arbejder på at udvikle metoder til at reducere brugen af pesticider gennem økologisk landbrug, integreret skadedyrsbekæmpelse og brug af naturlige fjender til at forhindre insekter mod vores afgrøder.
No 06 – Forstå pesticider på 5 minutter
No 06 – Anvendelsen af pesticider truer vores biodiversitet
Dette kan forårsage, at vi mister mange af de arter, der understøtter sunde økosystemer.
Forstå pesticider på 5 minutter
Pesticider forurener vores grundvand, natur og miljø, insekter, dyr og mennesker på samme tid.
Ligesom en dråbe i havet, spreder pesticider sig hurtigt og påvirker store områder.
Disse kemikalier, der anvendes i landbruget, siver ned i jorden og trænger ind i vores vandforsyning. Det resulterer i, at vi dagligt indtager små mængder skadelige stoffer, når vi drikker vandet fra hanerne.
Hvordan kan vi løse dette?
Pesticiders effekt på biodiversitet
Pesticiders anvendelse kan drastisk reducere biodiversiteten ved at eliminere ikke-målrettede arter, herunder bestøvere, jordorganismer og naturlige rovdyr. Dette kan medføre ustabilitet i økosystemer, hvor naturlige interaktioner forstyrres.
Dette tab af biodiversitet svækker modstandsdygtigheden af økosystemer og kompromitterer deres evne til at tilpasse sig miljøændringer.
Effekter på insekter
Pesticider har en betydelig indvirkning på insekter, både ved direkte toksicitet og ved forstyrrelse af deres naturlige adfærd. Bestøvere såsom bier er særligt udsatte.
Når bestøvere påvirkes, falder kvaliteten og kvantiteten af afgrøder, hvilket udgør en trussel mod fødevaresikkerheden. Det anslås, at 35% af verdens fødevarer afhænger af insektbestøvning.
Bestøvende insekter bidrager økonomisk til globale landbrugsafgrøder med en værdi på 500 milliarder kroner årligt.
Eksponering for pesticider reducerer også insektpopulationens genetiske variation, hvilket gør dem mere sårbare over for sygdomme og klimaforandringer. En omfattende forståelse af disse effekter er nødvendigt for at udvikle bæredygtige landbrugsmetoder, der beskytter vores insekter og biodiversitet.
Effekter på planter
Pesticider kan have en række skadelige effekter på plantevækst og sundhed.
- Reduceret fotosyntese: Nogle pesticider kan hæmme fotosynteseprocessen, hvilket begrænser plantens evne til at producere energi.
- Næringsstofmangel: Pesticider kan nedsætte plantens evne til at optage nødvendige næringsstoffer fra jorden.
- Hæmmet rodvækst: Visse kemikalier kan påvirke rodvæksten, hvilket svækker plantens stabilitet og næringsoptagelse.
- Akkumulering af toksiner: Planter kan akkumulere pesticider i deres væv, hvilket kan skade dem og dem, der indtager dem.
- Øget modtagelighed for sygdomme: Skader fra pesticider kan gøre planter mere modtagelige overfor plantesygdomme og skadedyr.
Disse virkninger kan resultere i nedsat landbrugsudbytte og økonomiske tab for landmænd.
Det er derfor kritisk at finde alternative, bæredygtige metoder til plantebeskyttelse.
Menneskers sundhedsrisici ved pesticider
Menneskers sundhedsrisici forbundet med pesticidanvendelse er velkendte og veldokumenterede. Eksponering kan ske gennem indtagelse af fødevarer, forurenet drikkevand eller direkte kontakt med pesticider under anvendelsesprocessen, hvilket kan føre til akutte og kroniske sundhedseffekter.
Langvarig eksponering for visse pesticider er forbundet med en øget risiko for udvikling af kræft, hormonelle forstyrrelser og neurologiske skader. Desuden kan pesticider påvirke udviklingen af ufødte børn, hvilket resulterer i medfødte misdannelser og andre udviklingsmæssige problemer. For at beskytte folkesundheden er det nødvendigt at fremme minimal brug af pesticider og overveje økologiske og integrerede bekæmpelsesmetoder.
Kortvarige effekter
Pesticiders kortvarige effekter på miljøet omfatter både negative og umiddelbare påvirkninger. Disse effekter kan manifestere sig hurtigt efter anvendelsen.
- Mindsket biodiversitet: Ødelæggelse af nyttige insektpopulationer.
- Vandforurening: Afvaskning til nærliggende vandløb og søer.
- Jordkvalitet: Reduceret mikrobiologisk aktivitet i jorden.
- Luftforurening: Spredning gennem partikelkontaminering.
- Sundhed: Akutte toksiske effekter på menneskelig sundhed.
Økosystemet kan opleve øget kemikaliebalance, hvilket påvirker samspillet mellem arter.
Hurtige miljøpåvirkninger kan kræve øjeblikkelige afbødningsforanstaltninger for at minimere langsigtede skader.
Langvarige effekter
Langvarige effekter af pesticider på miljøet kan være både vedvarende og gennemgribende, med konsekvenser, der rækker over flere generationer.
- Akkumulering i fødekæden: Pesticider kan ophobes i dyre- og plantearter, hvilket fører til biomagnifikation.
- Jordforringelse: Langvarig eksponering kan forringe jordens frugtbarhed og struktur.
- Vandaftapning: Pesticider kan sive ned i grundvandet, hvilket kan påvirke drikkevandskilder.
- Biodiversitetstab: Kronisk eksponering kan udrydde eller reducere populationer af vilde plante- og dyrearter.
- Økosystemforstyrrelser: Kompleksiteten og funktionaliteten af økosystemer kan blive permanent ændret.
Langvarige pesticidpåvirkninger kan resultere i vedvarende tab af naturlige resurser og bæredygtighed.
Disse effekter kræver omhyggelig overvågning og implementering af alternative bekæmpelsesstrategier for at minimere miløieskader.
Pesticidernes indvirkning på vandkilder
Pesticider, der anvendes i landbruget, kan have betydelige effekter på vandkvaliteten og drikkevandsforsyninger.
Når pesticider spredes på markerne, kan de via overfladevand og erosion transporteres til nærliggende vandkilder (vandløb, søer). Dette kan resultere i forurening af vandkilder, som mennesker og dyr er afhængige af.
Det er nødvendigt at overveje “best management practices” for at beskytte disse vitale ressourcer.
Forstå pesticider på 5 minutter – Fortsat
Forurening af grundvand
Forurening af grundvand er et alvorligt problem, der opstår, når pesticider siver ned i grundvandet.
Dette kan medføre, at drikkevandskilder forurenes.
Over tid kan akkumulerede pesticider i grundvandet påvirke menneskers sundhed og miljøet negativt.
Effektive kontrolforanstaltninger, såsom brugen af miljøvenlige pesticider, nøjagtig anvendelse og reguleret brug, er afgørende for at beskytte grundvandet mod forurening.
Forurening af overfladevand
Pesticider kan let transporteres med overfladevand fra marker til nærliggende søer og vandløb.
Når det regner, kan pesticider, der ligger tilbage på afgrøderne eller jorden, skylle væk. Dette resulterer i en udbredt forurening af overfladevand, som mange arter er afhængige af.
Forureningen kan skade akvatiske økosystemer og forstyrre den naturlige balance i vandmiljøet. Fisk og andre organismer kan opleve toksiske effekter, hvilket kan reducere biodiversiteten.
Langvarig eksponering for pesticider i overfladevandet kan føre til bioakkumulering i fødekæden. Dette kan også have konsekvenser for menneskers sundhed, især i områder hvor fisk og skaldyr udgør en stor del af kosten.
Effektive forvaltningsstrategier, såsom oprettelse af bufferezoner og præcisionslandbrug, kan reducere pesticidtransporten.
Bæredygtige alternativer til pesticider
Økologisk landbrug fremmer naturlige kontrolmetoder, som gavner biodiversiteten, eksempelvis brugen af nyttedyr. Naturlige fjender som mariehøns, rovinsekter og rovmider kan effektivt kontrollere skadedyrs bestande uden behov for kemiske midler.
Et andet vigtigt alternativ er mekanisk ukrudtsbekæmpelse, såsom harvning og manuel lugning. Dette kræver mere arbejdstid, men reducerer behovet for skadelige pesticider. Disse metoder understøttes også af rotations afgrøder og inter kultivering, som yderligere fremmer jordens sundhed og mindsker pesticidafhængigheden.
Økologisk landbrug
Økologisk landbrug minimere brugen af pesticider ved at anvende mere bæredygtige landbrugspraksisser som fremmer sundhed.
Denne tilgang reducerer miljøbelastningen og fremmer langsigtet jordens frugtbarhed.
Det bygger på principper som biodiversitet, økosystemstyring og naturlige processer – alle vigtige for en bæredygtig fremtid.
Resultatet er produkter, der er fri for syntetiske pesticider og gødning, hvilket giver forbrugerne mulighed for at træffe sundere valg. Økologisk landbrug er en integreret metode, der inkluderer både dyrkning og husdyrhold, for medvirkende til en lukket næringsstof-cyklus.
Biologisk skadedyrsbekæmpelse
Biologisk skadedyrsbekæmpelse indebærer brugen af naturlige fjender til at kontrollere skadedyrs populationer og reducere afhængigheden af kemiske pesticider.
Dette kan inkludere rovdyr, parasitter og patogener, der naturligt angriber skadedyr.
En effektiv strategi er for eksempel at introducere mariehøner, som er kendte for deres evne til at bekæmpe bladlus effektivt og bæredygtigt.
Ved at fremme biologisk skadedyrsbekæmpelse beskytter vi ikke kun vores afgrøder men også de omkringliggende økosystemer mod potentiel skade fra kemiske bekæmpelsesmidler. Det hæver også biodiversiteten, hvilket er kritisk for sunde og robuste økosystemer.
No 06 – Er pesticider farlig ?
Er pesticider farlig ?
No 08 – Hvem godkender pesticider i Danmark og EU ?
Hvem godkender pesticider i Danmark ?
Når det kommer til godkendelse af pesticider i Danmark, er det vigtigt at forstå, hvilke myndigheder der har ansvar for denne proces. Godkendelsen af pesticider i Danmark ligger primært hos Miljø- og Fødevareministeriet samt Miljøstyrelsen.
Miljø- og Fødevareministeriet
Miljø- og Fødevareministeriet har det overordnede ansvar for regulering af pesticider i Danmark. Ministeriet fastsætter regler og retningslinjer for brugen af pesticider og sikrer, at danske landmænd og producenter overholder disse regler.
Miljøstyrelsen
Miljøstyrelsen er den myndighed, der konkret varetager godkendelsesprocessen af pesticider i Danmark. Det er Miljøstyrelsen, der modtager ansøgninger fra virksomheder om godkendelse af nye pesticider eller fornyelse af eksisterende godkendelser.
Når en virksomhed ønsker at få et nyt pesticid godkendt i Danmark, skal de indsende en ansøgning til Miljøstyrelsen, der herefter foretager en grundig vurdering af produktet. Vurderingen omfatter bl.a. undersøgelser af produktets effektivitet, risici for miljøet og sundheden samt eventuelle alternative løsninger.
Efter en omfattende evaluering træffer Miljøstyrelsen en beslutning om at godkende eller afvise pesticidet. Hvis pesticidet godkendes, vil det blive ført på den officielle liste over godkendte pesticider i Danmark.
Det er vigtigt at understrege, at godkendelsesprocessen af pesticider i Danmark er streng og omfattende for at beskytte både miljøet, dyrelivet og menneskers sundhed.
Konklusion
Godkendelse af pesticider i Danmark er en kompleks proces, der involverer både Miljø- og Fødevareministeriet og Miljøstyrelsen. Disse myndigheder arbejder tæt sammen for at sikre, at kun sikre og effektive pesticider bliver godkendt til brug i landbruget og andre relevante sektorer.
Ved at have klare retningslinjer og strenge kriterier for godkendelse af pesticider, bidrager Danmark til en bæredygtig og ansvarlig brug af kemikalier i vores samfund.
Hvem godkender pesticider i EU?
Når det kommer til at godkende pesticider i EU, er der en veldefineret proces, der skal følges for at sikre, at produkterne opfylder strenge sikkerhedsstandarder. Men hvem er det egentlig, der står bag denne vigtige godkendelsesproces?
Hvem er ansvarlig for godkendelsen?
I EU er det Europa-Kommissionen, der har ansvaret for at godkende pesticider til brug i medlemslandene. Dette sker på baggrund af en omfattende vurdering af produktets sikkerhed, effektivitet og miljømæssige påvirkninger.
Europa-Kommissionen får hjælp af det Europæiske Fødevaresikkerheds Agentur (EFSA), som udfører en grundig videnskabelig vurdering af pesticiderne for at fastslå, om de er sikre at bruge. Denne vurdering er afgørende for beslutningen om, hvorvidt et pesticid kan godkendes til brug i EU.
Hvad er kriterierne for godkendelse?
Når det kommer til at godkende pesticider i EU, er der en række strenge kriterier, der skal opfyldes. Disse omfatter blandt andet:
- Sikkerhed for mennesker og miljø: Pesticider må ikke udgøre en uacceptabel risiko for menneskers sundhed eller miljøet.
- Effektivitet: Pesticider skal være effektive til at bekæmpe skadedyr eller ukrudt.
- Bæredygtighed: Der skal tages hensyn til pesticidets påvirkning af biodiversitet og økosystemer.
Hvorfor er det vigtigt?
Godkendelsesprocessen for pesticider i EU er afgørende for at beskytte både menneskers sundhed og miljøet. Ved at sikre, at kun sikre og effektive produkter bliver godkendt, kan man minimere risikoen for skadelige konsekvenser af pesticidbrug og fremme bæredygtig landbrugspraksis.
Så næste gang du ser et pesticid på hylderne, tænker du måske over hvem der giver lov til at lovligøre pesticider i Europa. Hvem er det der sidder i Europa-Kommissionen og EFSA for at sikre din og miljøets sikkerhed ?
Håber du fandt denne artikel informativ og nyttig! Hvis du har spørgsmål til os vedrørende køb af et vandfilter der renser for pesticider, er du velkommen til at sende os en mail.
No 09 – Hvem importerer pesticider til Danmark ?
No 10 – Hvem importerer pesticider til Danmark?
Import af pesticider til Danmark
Danmark er afhængig af import af pesticider for at opretholde en effektiv landbrugsproduktion siger landbrugsinteresse organationer. Ifølge data fra Miljøstyrelsen importeres pesticider primært fra lande som Kina, Tyskland, Holland og USA. Men hvilke firmaer står bag denne import, og hvordan sikres det, at de produkter, der importeres, lever op til danske standarder for sikkerhed og kvalitet?
De store spillere på markedet
Nogle af de største firmaer, der importerer pesticider til Danmark, inkluderer multinationale virksomheder som Syngenta, Bayer, BASF og DowDuPont og Monsanto. Disse virksomheder producerer og distribuerer en bred vifte af brand der indeholder giftig pesticider, der bruges i forskellige landbrugssektorer over hele verden.
Bæredygtighed og ansvarlighed
Når det kommer til import af pesticider, er det vigtigt at fokusere på bæredygtighed og ansvarlighed. Det siges at Danmark har strenge regler og regulativer for brugen af pesticider for at beskytte miljøet og folkesundheden, men har vi nu det ? Derfor er det afgørende, at de firmaer, der importerer pesticider til landet, overholder disse regler og sikrer, at deres produkter er sikre og effektive.
Afsluttende tanker
At vide, hvilke firmaer der importerer pesticider til Danmark, kan give os et indblik i hvem udformer lovgivning i Danmark og EU.
No 11 – Hvor i Danmark bliver der brugt flest pesticider ?
No 11 – Hvor i Danmark bliver der brugt flest pesticider?
Danmark er kendt for sine grønne marker og smukke landskaber, men desværre bruger vi også en betydelig mængde pesticider i vores landbrug. Men hvor i Danmark bliver der egentlig brugt flest pesticider?
Pesticidforbrug i Danmark
Ifølge de seneste statistikker fra Miljøstyrelsen bruges der mest pesticider i Region Midtjylland, tæt fulgt af Region Syddanmark og Region Sjælland. Disse regioner har en høj koncentration af landbrugsjord, hvilket kan være en af årsagerne til det høje pesticidforbrug.
Konsekvenser af højt pesticidforbrug
Det høje pesticidforbrug i visse områder af Danmark kan have alvorlige konsekvenser for både miljøet og menneskers sundhed. Pesticider kan forurene vores grundvand, skade biodiversiteten og have negative effekter på vores fødevaresikkerhed.
No 12 – Hvor anvendes der pesticider ?
Pesticider anvendes i landbruget.
De benyttes til at beskytte afgrøder mod skadelige insekter, ukrudt og sygdomme. I denne sammenhæng er de essentielle for at sikre høje udbytter og minimere tab af afgrøder, hvilket er afgørende for fødevareforsyningen. Mange landmænd anvender specifikke pesticidplaner baseret på de typer afgrøder, de dyrker.
Golfbaner benytter også pesticider.
Her bruges de til at opretholde et optimalt græstæppe ved at kontrollere ukrudt, svampe og skadedyr. Golfbaners pesticidforbrug overvåges ofte nøje for at minimere miljøpåvirkningen.
Desuden anvender kommuner pesticider.
De anvender dem til at vedligeholde parker, grønne områder og vejkanter ved at kontrollere ukrudt og invasive arter. I de senere år er der dog kommet øget fokus på at finde miljøvenlige alternativer for at reducere den totale pesticidbelastning. En korrekt forståelse og anvendelse af pesticider er således afgørende for både landbrugets effektivitet og miljøbeskyttelse.
Private anvender pesticider til sprøjtning mod ukrudt
No 12 – Hvilke afgrøder indeholder flest pesticider ?
No 12 – Hvilke afgrøder indeholder flest pesticider ?
Opdag hvilke afgrøder der indeholder flest pesticider
Når vi tænker på sundhed og ernæring, er det vigtigt at overveje, hvordan vores mad bliver dyrket og behandlet. Pesticider er kemikalier, der bruges til at bekæmpe skadedyr og sygdomme i landbrugsafgrøder, men de kan også have negative virkninger på vores helbred, især hvis de anvendes i store mængder.
I denne artikel vil vi udforske, hvilke afgrøder der indeholder flest pesticider, så du kan træffe informerede valg, når du køber ind. At være opmærksom på, hvilke afgrøder der er mest tilbøjelige til at indeholde rester af pesticider, kan hjælpe dig med at reducere din eksponering og beskytte dit helbred.
Top 5 afgrøder med flest pesticider
- Æbler: Æbler er en af de afgrøder, der ofte sprøjtes med pesticider for at beskytte dem mod skadedyr og sygdomme. Det er vigtigt at vaske og skrælle æbler grundigt for at fjerne eventuelle rester af pesticider.
- Jordbær: Jordbær er kendt for deres søde smag, men de kan også være en kilde til pesticidrester, da de dyrkes tæt på jorden, hvor skadedyr trives. Økologiske jordbær er et bedre valg for at undgå pesticider.
- Spinat: Spinat er en populær grøntsag, men den kan også være en kilde til pesticidrester, især hvis den ikke er økologisk. Vask spinat grundigt eller vælg økologisk for at undgå pesticider.
- Tomater: Tomater kan også indeholde pesticidrester, da de dyrkes i store mængder og er sårbare over for skadedyr. Vask tomater godt eller vælg økologiske for at mindske din eksponering.
- Paprika: Paprika kan være en kilde til pesticidrester, især hvis de dyrkes i områder, hvor skadevoldere er et problem. Vælg økologiske paprika for at undgå pesticider.
Ved at være opmærksom på, hvilke afgrøder der indeholder flest pesticider, kan du træffe informerede valg, når du handler ind. Vælg økologisk, når det er muligt, og husk altid at vaske frugt
Danmark er kendt for sine grønne marker og smukke landskaber, men desværre bruger vi også en betydelig mængde pesticider i vores landbrug. Men hvor i Danmark bliver der egentlig brugt flest pesticider?
Pesticidforbrug i Danmark
Ifølge de seneste statistikker fra Miljøstyrelsen bruges der mest pesticider i Region Midtjylland, tæt fulgt af Region Syddanmark og Region Sjælland. Disse regioner har en høj koncentration af landbrugsjord, hvilket kan være en af årsagerne til det høje pesticidforbrug.
Konsekvenser af højt pesticidforbrug
Det høje pesticidforbrug i visse områder af Danmark kan have alvorlige konsekvenser for både miljøet og menneskers sundhed. Pesticider kan forurene vores grundvand, skade biodiversiteten og have negative effekter på vores fødevaresikkerhed.
No 13 – 9 fødevarer er kilde til over 60 % af pesticidrester i kroppen
No 13 –
Danmarks Naturfredningsforening har lavet en fin undersøgelse om hvilke afgrøder han får flest pesticider ind i kroppen på. Det er følgende frugter og afgrøder, grøntsager.
- Æbler, bidrager med 15 % af pesticider vi får ind i kroppen
- Salat, bidrager med 9 % af pesticider vi får ind
- Tomat, bidrager med 8 % af pesticider
- Hvedemel, bidrager med 7 %
- Kartofler, bidrager med 7 %
- Agurker, bidrager med 7 %
- Pære, bidrager med 5 %
- Jordbær, bidrager med 3 %
- Vindruer, bidrager med 3 %
Æbler 15 % af de pesticider vi får ind kommer fra æbler
Æblet er den fødevare, der bidrager mest til danskernes indtag af rester af pesticider. Hele 15 procent af de pesticider, vi får ind med maden, kommer fra æbler. Det skyldes, at æbler er en af de fødevarer, som vi danskere spiser flest af. Derudover indeholder ikke-økologiske æbler ofte rester af pesticider, og vi spiser dem generelt med skræl på.
I 2021 indeholdt 61 procent af de danske æbler rester af pesticider. Det samme gjaldt for 90 procent af de udenlandske.
Salat 9 % af de pesticider vi får ind kommer fra salat
Salat er kilde til 9 procent af de pesticider vi får ind med maden. Ind med økologisk salat og ud med konventionelle salater.
58 procent af dansk salat indeholdt i 2021 rester af pesticider, mens det gjaldt for 43 procent af den udenlandske konventionelle salat.
Tomat 8 % af de pesticider vi får ind kommer fra tomater
Sæt ikke tænder i udenlandsk ikke økologiske tomater. I 2021 indeholdt syv procent af de danske tomater rester af pesticider, mens det gjaldt for hele 80 procent af de udenlandske ikke-økologiske tomater.
Hvedemel 7 % af de pesticider vi får ind kommer fra hvedemel
Der blev i 2021 fundet rester af pesticider i 31 procent af det danske ikke-økologiske hvedemel. Det samme gjaldt 67 procent af det udenlandske.
Kartofler 7 % af de pesticider vi får ind kommer fra kartofler
Ifølge analyse fra undersøgelser fra 2021 var der rester af pesticider i 22 procent af de danske ikke-økologiske kartofler, mens det gjaldt 31 procent af de udenlandske.
Agurker 7 % de pesticider vi får ind kommer fra agurker
Analyse fra 2021 var der pesticid-rester i 36 procent af de ikke-økologiske danske agurker. Det gjaldt 59 procent af udenlandske.
Pære 5 % de pesticider vi får ind kommer fra pære
I 2021 undersøgelsen ud af, at der var rester af pesticider i 45 procent af de danske pærer, mens der blev fundet rester af gift i hele 96 procent af de udenlandske pærer.
Jordbær 3 % de pesticider vi får ind kommer fra jordbær
Tallene fra 2021 viser, at hele 86 procent af de danske, konventionelle jordbær indeholder pesticidrester. For de udenlandske gør det sig gældende for 97 procent, men fordi vi ikke indtager lige så mange jordbær som eksempelvis æbler og tomater, udgør pesticider fra jordbær en mindre andel.
Vindruer 3% de pesticider vi får ind kommer fra vindruer
I 2021 tog de danske myndigheder kun prøver af udenlandske vindruer. Men der var til gengæld rester af pesticider i næsten alle sammen: Hele 98 procent.
Note:
De analyseresultater, der ligger til grund for rapporten, er generelt udført på rå afgrøder og ikke på skrællede eller tilberedte produkter.
Læs hele artiklen: https://www.dn.dk/nyheder/9-fodevarer-er-kilde-til-over-60-af-pesticid-rester-i-kroppen/
No 14 – Hvad gør pesticider ved kroppen ?
No 14 – Hvad gør pesticider ved kroppen ?
Flere undersøgelser har vist, at pesticider kan have skadelige virkninger på menneskekroppen, hvilket gør emnet særdeles vigtigt for hjemmeejere.
Langvarig eksponering for pesticider kan medføre alvorlige helbredsmæssige problemer som kræft, neurologiske sygdomme og hormonelle ubalancer – alle af betydelig bekymring.
Effekter på immunsystemet
Eksponering for pesticider kan svække immunsystemet, hvilket øger risikoen for infektioner. Forskning indikerer, at visse pesticider kan påvirke produktionen af hvide blodlegemer, som er vigtige for kroppens evne til at bekæmpe sygdomme.
Risiko for allergier
Allergiske reaktioner kan være ret alvorlige—hududslæt, åndedrætsbesvær, og endda anafylaktisk chok.
Allergier relateret til pesticideksponering kan forekomme akut eller over lang tid, alt efter eksponeringens varighed.
Undersøgelser viser, at pesticider kan sensibilisere immunsystemet, hvilket øger risikoen for udvikling af allergier over tid. Dette kan ske ved kontinuerlig indtagelse af små mængder gennem forurenet mad og vand.
Opdagelsen af en forbindelse mellem pesticider og allergier understreger vigtigheden af at sikre rene vandkilder og minimere eksponeringen for pesticider i hverdagen.
Svækket immunrespons
Eksponering for pesticider kan svække det menneskelige immunsystem og forringe kroppens evne til at bekæmpe infektioner og sygdomme.
- Reduktion i hvide blodlegemer: Visse pesticider hæmmer produktionen af hvide blodlegemer.
- Ændringer i T-celle aktivitet: Pesticider kan påvirke T-cellernes effektivitet i immunforsvaret.
- Øget risiko for autoimmune sygdomme: Kronisk eksponering kan øge risikoen for autoimmune reaktioner.
Immunsvaret mod infektioner bliver mindre effektivt, hvilket kan føre til hyppigere og alvorligere sygdomme.
Beskyttelse mod pesticider er afgørende for at vedligeholde et sundt og funktionelt immunsystem.
Hormonforstyrrelser
Pesticiders hormonforstyrrende egenskaber kan føre til alvorlige sundhedsproblemer, herunder fertilitetsproblemer, tidlig pubertet og visse kræftformer. Forskning viser, at selv lave niveauer af eksponering kan ændre kroppens hormonbalance, hvilket kan resultere i langvarige helbredsproblemer og nedsat livskvalitet.
Indvirkning på endokrinsystemet
Pesticider kan forstyrre det endokrine system ved at efterligne eller blokere hormoner. Dette kan føre til en række sundhedsmæssige problemer.
- Østrogenlignende effekter: Nogle pesticider efterligner kroppens østrogen og kan forårsage balancering problemer.
- Skjoldbruskkirtelpåvirkninger: Pesticider kan hæmme skjoldbruskkirtlens hormonproduktion, der regulerer stofskifte.
- Nedsat fertilitet: Pesticider kan reducere fertiliteten hos både mænd og kvinder gennem hormonforstyrrelser.
- Øget risiko for hormonrelaterede kræftformer: Kronisk eksponering kan øge risikoen for bryst- og prostatakræft.
Disse hormonelle ubalancer kan være vanskelige at opdage, men de har langsigtede sundhedsmæssige konsekvenser.
Regelmæssig eksponering for pesticider gør det vigtigt at tage forholdsregler for at minimere deres indflydelse på endokrinsystemet.
No 14 – Hvad gør pesticider ved kroppen – fortsat
Reproduktionsproblemer
Eksponering for pesticider kan have alvorlige konsekvenser for reproduktionssystemet, hvilket fører til problemer med fertiliteten.
- Nedsat sædkvalitet hos mænd
- Ændringer i menstruationscyklus hos kvinder
- Øget risiko for abort
- Medfødte misdannelser i nyfødte
- Manglende evne til at blive gravid (infertilitet)
Pesticider kan føre til hormonelle ubalancer, som negativt påvirker reproduktions systemets funktion.
Disse problemer kan også overføres til kommende generationer, hvilket gør bevidsthed og forebyggelse afgørende for fremtidige sundhedsudfordringer.
No 13 – Hvad gør pesticider ved kroppen – Video
No 13 – Hvad gør pesticider ved kroppen – fortsat
Neurologiske påvirkninger
Pesticider kan forårsage betydelige neurologiske forstyrrelser, hvilket fører til kognitive deficitter, herunder hukommelsestab. Kronisk eksponering kan medføre ændringer i nervernes normale funktion, hvilket resulterer i en række symptomer fra hovedpine og svimmelhed til alvorligere tilstande som neurodegenerative sygdomme.
Kognitive funktioner
Pesticider kan påvirke kognitive funktioner gennem en række mekanismer, herunder oxidativt stress og inflammation.
I 2016 dokumenterede en undersøgelse, at langvarig eksponering for bestemte pesticider var signifikant forbundet med forringede ydeevne i opmærksomhedstests og mindsket kognitiv fleksibilitet.
Dette er især bekymrende, da undersøgelsen viste en klar sammenhæng mellem høje niveauer af pesticidrester i blodet og dårligere præstationer i kognitive tests.
Personer, der bor i landbrugsområder og regelmæssigt udsættes for pesticider, er i højere risiko for at udvikle kognitive forstyrrelser sammenlignet med dem, der lever i byområder.
Forebyggelse og korrekt håndtering af pesticider kan derfor ikke blot beskytte landbrugere, men også sikre den generelle befolknings kognitive sundhed på længere sigt.
Neurologiske sygdomme
Eksponering for pesticider kan have alvorlige konsekvenser for nervesystemet, herunder udviklingen af neurologiske sygdomme.
Forskning har vist, at visse pesticider kan forstyrre de normale neurologiske processer, hvilket kan lede til sygdomme som Parkinsons og Alzheimers. Pesticider kan påvirke neurotransmitter balancen og forårsage oxidativt stress, som begge er kritiske faktorer i udviklingen af disse lidelser.
Desuden kan langvarig eksponering for lavere doser af pesticider også føre til kroniske neurologiske problemer. Dette inkluderer symptomer som tremor, langsom refleksreaktion og nedsat motorisk funktion, noget der kan udvikle sig over tid.
Der er også stigende evidens for, at børn, der udsættes for pesticider under kritiske udviklingsperioder, kan være mere tilbøjelige til at udvikle neurologiske sygdomme senere i livet. Denne bekymring understøttes af statistiske data og eksperimentelle studier, der viser en klar sammenhæng mellem pesticideksponering og nedsat neurologisk sundhed.
Kræftrisici
Eksponering for pesticider har potentiale til at øge risikoen for kræft, specifikt kendt som carcinogenicitet.
I flere studier har forskere fundet en sammenhæng mellem pesticideksponering og udviklingen af forskellige kræftformer, herunder leukæmi, non-Hodgkin lymfom og prostatakræft. Dette skyldes pesticidernes evne til at forårsage genetiske mutationer og andre cellulære skader.
Forståelsen af “carcinogenicitet” og “genotoksicitet” er essentiel for at vurdere de helbredsmæssige konsekvenser ved langvarig eksponering for pesticider.
Forbindelse til kræftformer
Pesticider kan bidrage til kræftudvikling.
En stor mængde forskning har afsløret en direkte sammenhæng. Dette link er blevet dokumenteret i mange epidemiologiske studier, som viser, at folk med høj pesticidudsættelse har en signifikant øget risiko for at udvikle specifikke kræftformer. Eksempler på sådanne kræfttyper inkluderer leukæmi, lymfomer og forskellige former for solide tumorer.
En vigtig faktor er eksponeringstid.
Langvarig interaktion med pesticider – selv ved lav eksponering – kan føre til ophobning af kræftfremkaldende stoffer i kroppen. Dette kan resultere i cellulære skader, som over tid kan udvikle sig til kræft.
En meta-analyse fra 2023 samler data fra adskillige studier. Denne analyse konkluderer, at der er en betydelig stigning i kræftrisikoen blandt dem, der hyppigt udsættes for pesticider. Dette understøtter tidligere konklusioner og fremhæver nødvendigheden af yderligere forskning og beskyttelsesforanstaltninger.
Langtidseksponering
Langtidseksponering for pesticider er et væsentligt problem, som mange måske ikke er klar over.
Vedvarende udsættelse kan have alvorlige konsekvenser for kroppens forskellige organsystemer, især nervesystemet og det endokrine system. Langtidseksponering kan øge risikoen for neurologiske skader og hormonforstyrrelser.
Eksponering over flere år kan resultere i kroniske helbredsproblemer, inklusiv kognitiv svækkelse og forringet immunsystem. Forskning viser også en sammenhæng mellem pesticidudsættelse og udvikling af neurodegenerative sygdomme som Parkinsons og Alzheimers.
Derudover kan forplantningssystemet påvirkes negativt, hvilket kan føre til fertilitetsproblemer både hos mænd og kvinder. Disse effekter kan udvikle sig langsomt og være irreversible.
Forebyggende foranstaltninger og korrekt beskyttelsesudstyr er derfor afgørende.
No 15 – Pesticiders Kemi og Typer
No 15 – Pesticiders Kemi og Typer
Pesticider er kemiske stoffer, der anvendes til at bekæmpe skadedyr, svampe og ukrudt i landbruget og andre områder. Der findes forskellige typer pesticider, der er specielt designet til at bekæmpe forskellige typer af skadedyr og sygdomme.
Insekticider
Insekticider er pesticider, der anvendes til at bekæmpe insekter, der kan skade afgrøder. Disse kemikalier kan være syntetiske eller organiske og kan have forskellige former, herunder sprays, granuler og røg. Nogle almindelige kemikalier, der anvendes som insekticider, omfatter malathion, permethrin og diazinon.
Fungicider
Fungicider er pesticider, der anvendes til at bekæmpe svampe, der kan forårsage sygdomme i afgrøder. Disse kemikalier kan også være syntetiske eller organiske og kan have forskellige former, herunder sprays, granuler og røg. Nogle almindelige kemikalier, der anvendes som fungicider, omfatter captan, mancozeb og copper-hydroxid.
No 15 – Pesticiders Kemi og Typer – fortsat
Herbicider
Herbicider er pesticider, der anvendes til at bekæmpe ukrudt, der kan konkurrere med afgrøder om næringsstoffer og vand. Disse kemikalier kan også være syntetiske eller organiske og kan have forskellige former, herunder sprays, granuler og røg. Nogle almindelige kemikalier, der anvendes som herbicider, omfatter glyphosat, atrazin og 2,4-D.
Det er vigtigt at bemærke, at alle pesticider er kemikalier, og at deres anvendelse kan have negative virkninger på miljøet og menneskers sundhed, hvis de ikke anvendes korrekt. Det er derfor vigtigt at følge instruktionerne på etiketterne og anvende pesticider med forsigtighed og omtanke.
No 05 – Kan omvendt osmose fjerne pesticider
Fordele ved at rense dit drikkevand for pesticider
- Rent vand er afgørende for at opretholde din krops funktioner og kan hjælpe med at reducere sult.
- Omvendt osmose fjerner op til 99% af urenheder i vandet som PFAS, tungmetaller, pesticider, arsen og tusindvis af andre skadelige stoffer, hvilket resulterer i rent og sundt drikkevand
- Forbedret hydrering: Osmosevand gør det lettere for cellerne at absorbere og udnytte vandet effektivt, hvilket forbedrer kroppens hydrering og funktion.
- Smag og lugt: Processen fjerner også dårlig smag og lugt fra vandet, hvilket forbedrer dets kvalitet
og smag. - Miljøvenlig: Omvendt osmose er samtidig den mest anerkendte og anvendte vandbehandlingsmetode, og samtidig en MEGET miljøvenlig metode til vandrensning, da den ikke kræver brug af kemikalier eller strøm og filtre som bruges i Aqua Peak 190 har lang levetid, er selv rensende og færre eller slet ingen reparationer.
- Bæredygtig: Når du investerer i et osmoseanlæg får giver du samtidigt et bæredygtigt aftryk så du er med til at reducerer plastikflasker bliver væsentlig reduceret uden at belaste miljøet til gavn for både dig, planeten og vores fremtid.
- Beskytter apparater: Rent osmosevand forlænger levetiden på dine køkken-apparater, kaffemaskine, quooker og blender da det reducerer risikoen for kalkaflejringer og tilstopninger.
- Lang levetid: Omvendt osmose anlæg kan holde i mange år med korrekt vedligeholdelse, hvilket gør det til en LANG-tids holdbar investering
Video om omvendt osmose
Ovenstående video omhandler sidste nyt indenfor omvendt osmose
Hvordan skal man vælger man det rette osmose anlæg ?
Når du skal vælge et omvendt osmose vandfilter er der nogle ting du bør overveje:
- Vandkvalitet: Vælg et osmoseanlæg som har en høj standdart for at rense dit vand.
- Filtreringsevne: Vælg et vandfilter med Ny osmoseteknologi som renser mellem 95 0g 100 % for tungmetaller, gifte, PFAS og mange andre stoffer der normalt findes i vores drikkevand. Brug evt. en TDS måler til at undersøge med.
- Installation: Vælg et osmoseanlæg der ikke bruger strøm og fylder mindst muligt og er nemt at installere.
Køb et omvendt osmose anlæg som fjerner 99% af urenheder i vandet idag!
No 14 – Hvad er der skadeligt ved pesticider ?
No 14 – Hvad er der skadeligt ved pesticider?
Pesticider indbefatter kemiske stoffer, der anvendes til at bekæmpe skadedyr og ukrudt i landbruget.
Pesticider skader langt flere liv end det tilsigtede mål
Desværre er mange pesticider toksiske for andet liv end det tilsigtede mål, hvilket truer både dyreliv og menneskers sundhed. Disse kemikalier kan forurene grundvand, floder og søer, hvilket fører til brede økologiske konsekvenser. Pesticidrester kan også findes i fødevarer, hvilket øger risikoen for indtagelse af skadelige stoffer.
Pesticider nedbrydes langsomt
Et grundlæggende problem ved pesticider er deres persistens i miljøet. Mange pesticider nedbrydes langsomt, hvilket fører til bioakkumulering i fødekæder. Dette betyder, at selv små mængder pesticider, indtaget over tid, kan føre til betydelige sundhedsmæssige problemer for både mennesker og dyr.
Pesticider er klassificeret som endokrine stof
Yderligere er nogle pesticider klassificeret som endokrine forstyrrende stoffer, hvilket indebærer, at de kan påvirke hormonbalancen i organismer. Dette kan føre til en række problemer, herunder reproduktionsforstyrrelser og kræft. Selvom der findes lovgivning for brugen af pesticider, er det afgørende at overveje alternative metoder for skadedyrsbekæmpelse for at beskytte både sundhed og miljø.
No 12 – Andre ulemper …pesticider
No 14 – Kan et osmoseanlæg …..pesticider
Sammenligning af de to metoder
Når det kommer til at vælge mellem en vandfilterkande og et osmoseanlæg, er der flere faktorer at overveje. Vandfilterkander er ideelle til enkel og vandrensning der renser for kalk, småsten og lidt okker. mens osmoseanlægget giver en mere omfattende og dyb rensning af vandet.
Ovenstående foto er vist en vandfilterkande fra Komibright sammenbygget med Aqua Peak 190 omvendt osmose anlæg.
Aqua Peak 190
Ovenstående foto er vist en vandfilterkande fra Komibright sammenbygget med Aqua Peak 190 omvendt osmose anlæg.
Aqua Peak 190 – Med 3 generations osmose teknologi
No 18 – PFAS pesticider: En usynlig trussel i vores miljø
I en verden, hvor vi konstant er omgivet af forskellige former for pesticider, er det vigtigt at forstå de potentielle farer, de kan udgøre for vores miljø og vores helbred. Et af de nyeste og mest bekymrende emner, der er kommet på radaren, er PFAS pesticider.
Hvad er PFAS pesticider?
PFAS står for per- og polyfluoralkylstoffer, og det er en gruppe kemikalier, der ofte bruges i pesticider for at gøre dem mere effektive og holdbare. Disse stoffer er kendt for deres unikke egenskaber, der gør dem modstandsdygtige over for vand, fedt og varme.
Hvorfor er PFAS pesticider bekymrende?
Selvom PFAS pesticider har vist sig at være effektive i bekæmpelsen af skadedyr og ukrudt, er der stadig stor bekymring om deres potentielle skadelige virkninger på miljøet og menneskers sundhed. Studier har vist, at PFAS pesticider kan akkumuleres i jorden og vandløb, hvilket kan have alvorlige konsekvenser for økosystemet.
Desuden har undersøgelser også vist en mulig sammenhæng mellem eksponering for PFAS pesticider og sundhedsmæssige problemer såsom hormonforstyrrelser, kræft og reproduktive problemer. Dette gør det endnu vigtigere at undersøge og regulere brugen af disse stoffer.
Hvad kan vi gøre for at beskytte os mod PFAS pesticider?
Som forbrugere kan vi træffe nogle forholdsregler for at reducere vores eksponering for PFAS pesticider. Dette kan inkludere at vælge økologiske produkter, der ikke bruger disse stoffer, og at være opmærksom på brugen af pesticider i vores egen have eller på vores ejendom.
Derudover er det vigtigt at støtte reguleringer og politikker, der sigter mod at reducere brugen af PFAS pesticider og beskytte vores miljø og sundhed.
Afsluttende tanker
PFAS pesticider udgør en usynlig, men potentiel trussel mod vores miljø og helbred. Ved at være opmærksomme på disse stoffer og træffe passende foranstaltninger kan vi alle bidrage til at beskytte vores planet og
No 14 – Er måden vi tester vores drikkevand godt nok ?
Er måden vi tester vores drikkevand godt nok ?
No 15 – Pesticiders Indvirkning på Vildtliv og Biodiversitet
No 15 – Pesticiders Indvirkning på Vildtliv og Biodiversitet
Vildtliv og Biodiversitet
Pesticider kan også have en negativ indvirkning på vildtliv og biodiversitet. Pesticider kan dræbe eller skade insekter, fugle og andre dyr, der er vigtige for økosystemet. Pesticider kan også forstyrre balance i økosystemet og føre til en nedgang i biodiversiteten.
No 14A – Korte fact om pesticider
Pesticider forurener og skader vores natur, miljø, grundvand, insekter, dyr og mennesker på samme tid.
Brug af pesticider mindsker biodiversitet, da kemikalierne eliminerer ikke-målrettede arter.
En øget eksponering for pesticider kompromitterer vores sundhed, da kemikalierne trænger ind i drikkevandet, vi dagligt indtager.
Jordens insekter påvirkes af pesticider gennem toksicitet og adfærdsforstyrrelser, hvilket svækker økosystemernes modstandsdygtighed og stabilitet.
Pesticider forurener vores grundvand og reducerer biodiversiteten ved at eliminere vigtige arter. Det fører til ustabilitet i økosystemerne.
Effekten af pesticider medfører tab af insekter og forstyrrer deres adfærd, især bestøvere som bier. Dette svækker økosystemernes stabilitet markant.
Miljøpåvirkningen fra brug af pesticider mindsker biodiversiteten drastisk. Dette kan lede til ustabilitet i økosystemer og svække deres evne til at tilpasse sig ændringer.
Brug af pesticider mindsker biodiversitet, da kemikalierne eliminerer ikke-målrettede arter. Det resulterer i mindre modstandsdygtige økosystemer.
Forureningen af grundvand med pesticider truer vores sundhed. Disse kemikalier spreder sig og forringer vores drikkevand.
Problemer med pesticider inkluderer tab af biodiversitet og forstyrrede økologiske relationer samt vanskeligheder ved økosystemers tilpasningsevne.
Grundvandet er truet af pesticider siver ned i jorden fra landbruget. Som resultat drikker vi små mængder skadelige stoffer dagligt.
No 14 –
Endnu engang er der fundet pesticider i drikkevandet.
Endnu engang er der fundet pesticider i drikkevandet.
No 14 – 650.000 tons soja produceret med brug af ulovlig pesticider
bliver hvert år importeret til Danmark fra Argentina.
650.000 tons soja produceret med brug af ulovlig pesticider bliver hvert år importeret til Danmark fra Argentina.
Lokalbefolkningen i Argentina er blevet alvorlig syge efter arbejdet med giftig soja.
Dansk landbrug der bruger den giftige soja til foder vil nu efter flere års brug nu se på sagen.
No 14 – Danwatch har lavet en undersøgelse af sprøjtegifte
Danwatch har lavet en undersøgelse af sprøjtegifte
Hør Philippe Grandjean, professor i miljømedicin fortælle hvor farligt chlorpyrifos er.
Fakta:
- Chlorpyrifos er en nervegift
No 14 – Vandværk fyldt med pesticider
Vandværk fyldt med pesticider
No 14 – Disp
Disp
No 14 – Pesticider i flere vandværker
Pesticider i flere vandværker
No 14 – Hver anden dansker stoler ikke på folketingets politiker
Hver anden dansker stoler ikke på folketingets politiker.
Stoler du på ministeren med ansvar for pesticider i vores drikkevand ?
Læs artiklen Her fra Favrskov Kommune, et godt eksempel på en EKSTREMT dårlig løsning. Modellener implementeret i hele Danmark, dog er der justeret små ændringer fra kommune til kommune.
No 14 – 35 nye pesticider fundet i grundvand fra Region Nordjylland.
35 nye pesticider fundet i grundvand fra Region Nordjylland.
No 14 – Ekstrabladet skriver: Farlig giftfund i drikkevand på Ledøje Vandværk
Ekstrabladet skriver: Farlig giftfund i drikkevand på Ledøje Vandværk
No 14 – Sprøjtemidler
SPRØJTEMIDLER ( 450 )
Vi kan stadigvæk nå at omstille vores landbrug så vi bliver helt fri for sprøjtemidler. I gamle dage brugte vi slet ingen sprøjtemidler.
Den nye aftale der blev indgået i 2017 i vores danske folketing der dikteres fra EU betyder at drikkevandet “kan” komme til at indeholde væsentlige højere koncentrationer af nedbrydningsprodukter der kommer fra sprøjtemidler.
Grænseværdien for nedbrydningsprodukter sættes op fra 0,1 mikrogram/liter til 0,75 mikrogram/liter såfremt at stoffet viser, at der ikke er en sundheds og miljørisiko, står der i aftalen.
- Hvordan vil man undersøge om nedbrydningsprodukter er / ikke er farlige ?
- Hvad med langtidspåvirkningerne for vores ufødte børn ?
- Kan nogen sige med sikkerhed at der ikke kommer skader på vores ufødte børn hvis vi drikker “ufarligt” vand der er godkendt af en tilfældig professor på et universitet i Danmark ?
Læs Faktatjek her, og bedøm selv vores vandkvalitet i Danmark
No 14 – Aktiv stof
AKTIV STOF
2,4-D
Atrazin
Bentazon
Dichlobenil
Dichlorprop
Diuron1
ETU (Ethylenthiourea)
Glyphosat
Hexazinon
MCPA
Mechlorprop
Metribuzin2
Simazin
No 14 – Nedbrydningsprodukter
NEDBRYDNINGSPRODUKTER
I 2012 blev der lavet en bekendtgørelse om drikkevand. Vejledningen om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg / vandværker, Miljøstyrelsen nr. 3/2005. Vejledningen omfatter pesticider og deres nedbrydningsprodukter.
I 2012 var der ialt ca. 33 kendte stoffer der skulle kontrolleres for.
De to mest interessante stoffer i vejledning fra 2012 er glyphosat og AMPA. Befolkningen kender RoundUp, der desværre stadigvæk er tilgængelig for alle som et effektivt ukrudtsmiddel. Det aktive stof heri er glyphosat, mens AMPA er nedbrydningsproduktet heraf.
Endvidere hvor der er kartoffelavl, skal der også analyseres for fire nye stoffer, Metribuzin og tre nedbrydningsprodukter heraf.
I områder hvor der er frugtavl, skal der desuden analyseres for Diuron.
NEDBRYDNINGSPRODUKTER
2,6-Dichlorbenzosyre
2,4-Dichlorphenol3
2,6-Dichlorphenol3
4CPP (2-(4-chlorphenoxy)propionsyre)3
2,6-DCPP (2-(2,6-dichlorphenoxy-propionsyre)3
4-Nitrophenol4
AMPA (Aminomethylphosphorsyre)
BAM (2,6-Dichlorbenzamid)
DEIA (Desethyldesisopropyl-atrazin)
Desethyl-hydroxy-atrazin
Desethyl-atrazin
Desethyl-terbuthylazin
Desisopropyl-atrazin
Desisopropyl-hydroxy-atrazin
Didealkyl-hydroxy-atrazin
Hydroxy-atrazin
Hydroxy-simazin
Metribuzin-desamino-deketo2
Metribuzin-diketo2
Metribuzin-desamino2
No 14 – Glyfosat
GLYFOSAT ( 320 )
For at få høsten af hvede og byg til at modnes samtidig, sådan at høstarbejdet lettes, sprøjter landmænd i USA markerne med Roundup umiddelbart før høsten. Herved går glyfosat direkte fra hvedekernene og bygkernerne ind i menneskeføden.
I Danmark bliver Roundup brugt før høst til nedvisning af korn og raps på 10 procent af arealet med korn og op mod 25 procent af arealet med raps.
Laboratorieundersøgelser over giftigheden antyder, at tilsætningsstoffer sammen med glyfosat kan være mere giftige end glyfosat alene. Ved en undersøgelse, der sammenlignede det aktive stof, glyfosat, med handelsvaren “Roundup”, afslørede man, at Roundup havde større virkning på enzymet aromatase ( som fremmer dannelsen af østrogener ) end glyfosat alene.
Ukrudtsmidlet Roundup er under mistanke af WHO’s kræftagentur IARC for at kunne forårsage kræft. IARC har fundet glyfosat – der er det aktive stof i Roundup – i urin og blod på landmænd, der bruger midlet på markerne.
No 14 – ROUNDUP ( 4400 )
No 14 – PESTICIDER DRIKKEVAND ( 20 )
PESTICIDER DRIKKEVAND ( 20 )
No 23 – FAQ om pesticiders indvirkning på kroppen
No 23 – FAQ om pesticiders indvirkning på kroppen
Denne sektion indeholder svar på hyppigt stillede spørgsmål om pesticiders effekter på menneskers helbred.
Hvordan påvirker pesticider immunsystemet?
Pesticider kan svække immunsystemet ved at reducere produktionen af hvide blodlegemer og ændre T-celle aktivitet.
Hvad er risikoen for allergier ved eksponering for pesticider?
Allergiske reaktioner som hududslæt og åndedrætsbesvær kan opstå både akut og over tid.
Kan pesticider påvirke hormonbalance?
Ja, pesticider kan forstyrre hormonbalancen og føre til fertilitetsproblemer og tidlig pubertet.
Hvordan kan pesticider have indflydelse på endokrinsystemet?
Pesticider kan efterligne eller blokere hormoner, hvilket fører til problemer som skjoldbruskkirtelpåvirkninger.
Hvilken effekt har pesticider på reproduktionssystemet?
Eksponering kan reducere sædkvaliteten, ændre menstruationscyklus og øge risikoen for medfødte misdannelser.
Hvordan påvirker pesticider neurologiske funktioner?
Pesticider kan forårsage kognitive deficitter som hukommelsestab og øge risikoen for neurodegenerative sygdomme.
Kan pesticider øge risikoen for kræft?
Ja, pesticider kan bidrage til udviklingen af kræftformer som leukæmi og non-Hodgkin lymfom.
Hvad er farerne ved langtidseksponering for pesticider?
Langtidseksponering kan føre til kroniske neurologiske skader, hormonforstyrrelser og reproduktionsproblemer.
Hvilke sygdomme kan man få af pesticider?
Hvilke sygdomme kan man få af pesticider?
Eksponering for pesticider kan medføre en række sundhedsproblemer. Disse kemikalier kan påvirke både mennesker og miljø negativt.
Nogle af de almindelige sygdomme, der kan opstå ved længerevarende eksponering, inkluderer kræft og hormonforstyrrelser. Specielt lymfekræft og leukæmi er blevet relateret til pesticider.
Neurologiske sygdomme som Parkinsons sygdom kan også forbindes med pesticidkontakt. Studier viser, at landmænd og gartneriarbejdere, der håndterer pesticider regelmæssigt, har en øget risiko for disse tilstande.
Derudover kan pesticider forårsage immunologiske ændringer, hvilket gør kroppen mere modtagelig for infektioner og allergier. Disse ændringer kan have vedvarende og alvorlige konsekvenser for helbredet.
Det er vigtigt at minimere eksponeringen og vælge alternativer, når det er muligt, for at beskytte sig selv og miljøet.
Hvad er konsekvenserne ved pesticider?
Anvendelse af pesticider kan have vidtrækkende konsekvenser for både miljøet og menneskers sundhed. Pesticider indeholder kemiske stoffer, der kan forurene jorden og vandkilder.
Jordens mikrobielle balance kan blive forstyrret, hvilket påvirker planternes sundhed.
Desuden er pesticider kendt for at skade biodiversiteten ved at reducere antallet af gavnlige insekter og dyr.
Pesticidrester kan finde vej til fødevarer og udgøre sundhedsrisici ved længerevarende eksponering.
Indtagelse af fødevarer med pesticidrester kan føre til kroniske sygdomme som kræft og hormonforstyrrelser. Ligeledes kan landmænd og gartnere opleve akut forgiftning ved håndtering af disse kemikalier.
Den komplekse kemiske sammensætning af pesticider gør det nødvendigt med nøje overvågning og regulering. Bæredygtige dyrkningsmetoder og biologiske alternativer kan reducere behovet for kemiske pesticider.
Hvordan påvirker pesticider grundvandet?
Pesticider kan trænge ned i jorden og nå grundvandet, hvis de ikke nedbrydes eller fjernes på anden vis. Dette kan føre til forurening af grundvandet og have negative konsekvenser for miljøet og menneskers sundhed.
Hvilke konsekvenser har brugen af pesticider i landbruget?
Brugen af pesticider i landbruget kan have negative konsekvenser for miljøet og biodiversiteten. Pesticider kan dræbe ikke-målrettede organismer og forstyrre økosystemerne. Derudover kan pesticider også føre til resistensudvikling hos skadedyr og ukrudt, hvilket kan gøre det sværere at bekæmpe dem i fremtiden.
Hvordan påvirker pesticider menneskekroppen?
Pesticider kan have negative virkninger på menneskers sundhed, især hvis man udsættes for dem i længere tid eller i høje doser. Nogle pesticider er kræftfremkaldende eller kan påvirke hormonsystemet og føre til fertilitetsproblemer. Andre kan føre til akut forgiftning, hvis de indtages eller kommer i kontakt med huden.
Hvad er den kemiske sammensætning af pesticider?
Pesticider kan have forskellige kemiske sammensætninger afhængigt af deres formål og anvendelse. De kan være organisk baserede eller syntetiske og indeholde forskellige aktive stoffer og hjælpestoffer.
Hvorfor anses visse pesticider for at være farlige?
Visse pesticider anses for at være farlige på grund af deres toksicitet og potentielle negative virkninger på miljøet og menneskers sundhed. Derudover kan nogle pesticider også have negative virkninger på ikke-målrettede organismer og føre til resistensudvikling.
Findes der pesticidrester i økologiske fødevarer?
Selvom økologiske fødevarer produceres uden brug af syntetiske pesticider, kan de stadig indeholde pesticidrester fra naturlige kilder eller fra forurening af miljøet. Dog er mængden af pesticidrester i økologiske fødevarer generelt lavere end i konventionelle fødevarer.
Tekst 6
Tekst 7
Tekst 10
Elektrolysemåler viser tydeligt forskellem mellem drikkevand og osmosevand
Tekst 11
En TDS måler viser rimelig præcist hvor mange partikler der er per enhed. ( Parts per million )
Jo lavere PPM jo renere er vandet og dermed sundere for din krop.
Køb en TDS måler HER
!3 PPM efter rensning med omvendt osmose
Se 2
Se 3
Se 4
Ansvarsfraskrivelse:
Ingen informationer, udtalelser og oplysninger på denne hjemmeside, er evalueret af offentlig myndighed, den danske Lægemiddelstyrelse-eller Fødevarestyrelse. Denne side er oplysning om vores og andres erfaring og er ikke beregnet til selv at stille diagnose, behandle, helbrede eller forebygge nogen form for sygdom.
